Investeringsstrategi

Indtil udgangen af 2020 (mens vi stod for ledelsen i Stjernegaard Rejser), koncentrerede vi os i Explora udelukkende om investering i børsnoterede selskaber, aktiefonde og obligationer. Efter 1. januar 2021 har vi arbejdet fuld tid i Explora Invest og har derfor haft tid til at justere porteføljen i en mere aktiv retning.

Vores mål er et attraktivt afkast baseret på en god risikospredning. Obligationsbeholdningen blev i 2021 udskiftet med investeringer i ejendomsselskaber (hvor vi ejer 10%) og med investeringer i kapitalfonde. Vi forventer, at vores investeringsprofil ændrer sig over tid og bliver mere aktiv. Vi har en præference for investeringer, hvor vi kan bruge vores egen personlige og mangeårige erfaring som aktive ledere med stort driftsansvar i erhvervslivet. Vi har også relativt stor finansiel erfaring og erfaring fra en række virksomhedskøb og virksomhedssalg.  

Vi er således åbne overfor interessante investeringer i enkeltstående virksomheder med stort potentiale.

I den forbindelse er vi glade for, at vi i oktober 2024 er blevet medejere af fødevareproducenten Quality Pellets A/S. Vores investering er foretaget igennem Executive Capital, hvor Asger Domino er generel partner og en af det ledende partnerteam i Quality Pellets.